Topmenu

Giv en kreativ udfordring…

Én af fordelene ved Business Model Architect er, at det er nemt at tænke ud af boksen og opdage forretningsmodeller, som man ikke logisk ville finde frem til.

Det var faktisk ikke tænkt ind i konceptet, men jeg opdagede tidligt, at det var uhyre enkelt at få andre til at tænke ud af boksen med en kreativ udfordring. Opskriften er følgende:

  1. Kortlæg din forretningsplan med Business Model Architect ELEMENTS (og BUILDING SITE) sådan som du mener, at den skal være.
  2. Saml alle de kort du ikke har brugt i forretningsmodellen i en stak.
  3. Træk herefter f.eks. 3 tilfældige kort i stakken.
  4. Den kreative udfordring er nu: Hvordan kan du integrere disse tre nye kort i forretningsplanen? Hvordan kunne du få noget positivt ud af at integrere disse alternative muligheder?

Hvad ville du f.eks. gøre, hvis du skulle bruge forbedre oplevelsen ved GENKØB og bruge ABONNEMENT som pris-/indtjeningsmodel.

Bemærkninger

Disse tilfældige input giver nogle gange bare nogle skøre indfald og lidt at grine af, men bag latteren ligger jo netop også overraskelsen over, at man også kan tænke sådan. Jeg har således også jævnligt oplevet at forretningsmodellen blev radikalt ændret efter disse tilfældige input.

Det ville lyde fint at sige, at denne metode er inspireret af Edward de Bono’s Random Entry teknik til lateral tænkning, men der nok snarere min efterrationalisering.

Når jeg arbejder med workshops, hvor flere grupper arbejder parallelt med forretningsmodeller, beder jeg ofte nabogrupperne om at udvælge nogle kort som kreative udfordringer. Nogle vælger ret tilfældigt, andre prøver at give umulige udfordringer og atter andre vælger kort, som de selv synes passer bedre. Især sidstnævnte giver sjældent særligt kreative idéer og de umulige udfordringer kan virke blokerende.

 

No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by WooThemes