Hvordan tjener du penge?
Hvordan betaler dine kunder for det de køber? En bil kan man både købe, leje, lease eller betale via en delebilsordning.
Næste trin i forretningsmodellen: PRISMODELNogle eksempler på indtægter er:
- Salg af produkter
- Udlejning
- Leasing
- Abonnement
- Brugsafgift
- Transaktionsgebyr
- Licens/royalty
- Provision
- Annoncering
- Sponsorater
Salg af produkter
Det er den klassiske måde at sælge på. Du leverer et produkt eller en ydelse. Kunden betaler et engangsbeløb, og så er den potte ude. Denne betalingsform er nem at forstå for begge parter.
Engangssalg findes dog også i en række varianter, f.eks.
Timesalg
Opkrævning af et beløb pr. arbejdstime for udført arbejde. Timer kan dog også sælges i forskellige indpakninger. F.eks. i form af et klippekort på f.eks. 10 eller 20 timer, hvor timerne betales forud mod en vis rabat og tiden afskrives efterhånden som den bruges.
Projektsalg
Opkrævning af et fast beløb for gennemførelse af et projekt eller løsning af en nærmere defineret opgave. Typisk aftalt gennem et afgivet tilbud. Det er denne model vi kender fra byggebrancen lige fra hovedentrepriser til et tilbud på udskiftning af vinduer eller et overslag på tapetsering af stuen.
Leje eller leasing
Ved leje eller leasing er produktet stadig dit, men kunden betaler f.eks. en månedlig leje eller leasingafgift. Denne form for indtægt og betaling er ret kapitalkrævende for dig, da du først får pengene hen af vejen, men har du likviditeten, er det naturligvis en fordel for kunden at kunne betale en periodisk leje i stedet for at skulle købe.
Hoteller, campingpladser samt billeje og leasing er klassiske eksempler, men der er også kommet eksempler med leje af luxus-accessories som tasker og smykker, så man kan se ud som om man har garderoben fuld, selvom man kun har tingene til låns.
Abonnement
Det klassike eksempel på abonnementsindtæger er naturligvis avisernes salg af kvartals-, halvårs- og årsabonnementer, men abonnementer er også blevet en meget udbredt betalingsform for webbaseret software, hvor månedsabonnementer betyder, at man sparer anskaffelesudgiften, men til gengæld betaler lige så længe man bruger produktet.
Den indlysende fordel ved månedsabonnementer på software er, at man ikke har nogen dyr anskaffelsesudgift, mens fordelen ved årsabonnement på aviser og andre tidsskrifter typisk er en lavere stykpris.
For sælger er fordelen bl.a. at man får pengene på forhånd og bedre kender sine indtægter et stykke frem i tiden.
Se også blogindlægget: Abonnement som forretningsmodel giver lave barrierer for nye kunder…
Forbrugsafgift
Vores el-, vand- og varmeregninger er velkendte eksempler på denne betalingsform, og telefonregningen var også tidligere i høj grad forbrugsbaseret indtil vi med mobil- og smartphones mistede selvbeherskelsen og ringede til hvem som helst, når som helst og hvor som helst – og streamede musiknumre på en strand i Australien. Formentlig derfor er mobilregningerne i højere grad baseret på abonnementer i dag.
Transaktionsgebyr
Én af de mest omtalte gebyrer er vel nok Dankort-gebyret ved hævning i butikker og pengeautomater, men også opkaldsgebyr hos teleselskaber kan betragtes som et transaktionsgebyr, hvor kasseapparatet ringer hver gang man foretager et opkald – uafhængig af varighed. Transaktionsgebyrer er typisk mindre beløb, som opkræves hver gang man foretager en handling. Det betyder, at de også typisk opkræves automatisk.
I en samtale med Martin Thorborg hørte jeg en gang Just-Eat iværksætteren Jesper Buch fortælle, at han havde besluttet at fokusere på forretninger, der var transaktionsbaserede. Altså hvor man generere et hav af små betalinger hver gang en kunde foretager en handel – eller en handling.
Licens/royalty
Salg af rettigheder til produktion, publicering eller brug af et produkt eller en ydelse. Forfatternes bibliotekspenge og Koda-afgifter til musikere er eksempler, men netop licensindtægter er også ofte vejen til indtægter til opfindere, der ikke ønsker at starte egen virksomhed for at sælge deres patenterede opfindelser.
På et lidt mere avanceret plan er franchising også en slags licens-baseret forretningsmodel, idet man betaler en periodisk afgift for retten til at bruge et bestemt koncept.
Provision
Provision minder om transaktionsgebyr og licens, men hører typisk hjemme i meget salgsorienterede forretningsmodeller. Det er grundlæggende den måde agenter tjener penge på. Der er altså typisk tale om at tjene penge via en procentsats af det salg man skaber for andre.
Den kan for den sags skyld være den “menneskehandel” man ser i den professionelle sportsverden, hvor agenten aflønnes på basis af den kontrakt han skaffer sin klient.
Provision kendes også fra diverse affiliate marketing programmmer, hvor man får en slags henvisningsprovision for de kunder man henviser til samarbejdspartnere. Det kendes bl.a. fra de Amazon.com-annoncer man selv kan indsætte på sin hjemmeside og få en procent af salget, hvis besøgende klikker og køber.
Annoncering
Annonceindtægter er nok én af de mest overvurderede indtægtskilder på internettet. Våde drømme om at kunne lave en hjemmeside og så tjene stort på annoncer har været udbredt, og muligheden for at indsætte Google Ads på hjemmesiden har da også gjort det uhyre nemt at få annoncører på hjemmesiden. Men selv Facebook har hidtil haft svært ved at lave gode penge på annoncer.
Men naturligvis er annoncer en mulig indtægtskilde, hvis man har den rigtige platform. TV-kanaler, aviser, magasiner og lokalradioer tjener penge på det. Fodboldklubber og cykelhold tjener på at eksponere andres varemærker og firmanavne, og udover de traditionelle platforme har der været en lang række kuriøse og kreative eksempler gennem tiden.
Hvad med f.eks. at tillade annoncering på “baggrundstapetet” på din pc mod at annoncøren donerer penge til velgørenhed.
Product placement er en anden form for annoncering, hvor du tjener penge på at lade andre eksponere deres produkter på din platform. Det kendes i mere eller mindre subtile udgaver fra film (…var der nogen, der sagde James Bond?), tv-shows, computerspil – og i en anden variant i form af celebrity endorsement, hvor produktet bæres af kendiser – gerne ved massivt tv-dækkede begivenheder. En mere plat afart af dette er firmanavne på skjorteflipper og t-shirts på interviewgæster i tv-programmer.
Med min personlige begejstring for cykelsporten har jeg naturligvis også bemærket hvordan “Djævelen” i Tour de France får lidt lommepenge ved at reklamere for Luk, ligesom jeg en overgang bemærkede, at der altid stod en mand med et “Dirk Hofmann Motorhomes” skilt på den sidste kilometer af alle mulige cykelløb. Her er vi dog nok ovre i lommepenge-afdelingen snarere end en egentlig forretningsmodel.
Sponsorater og donationer
Sponsorater som indtægter kender vi nok især fra sportens og kulturens verden – i sporten dog primært sponsorater, da der som regel følger en modydelse med. Men også velgørende organisationer er som udgangspunkt baseret på donationer – selvom en del af indtægterne kaldes medlemsskaber og indebærer visse modydelser.
Donationer som indtægtskilde er dog også udbredt indenfor open source-området, hvor f.eks. diverse plugins til CMS-systemet WordPress kan bruges gratis, men opfordrer til at indbetale donationer, hvis man har glæde af dem.