Kategorien KUNDER hjælper dig med at generere idéer til kundesegmenter og reflektere over, hvem I ønsker at sigte efter som kunder.
Brug kortene sådan her:
Kig på kortene én af gangen og spørg jer selv:
Hvem skulle være jeres primære kundesegmenter, hvis I skulle bruge kortet som retningslinie?
Vælg højst 1-3 segmenter pr. kort. Mange vil være gengangere.
Hvis I på forhånd ved, hvilke kriterier I vil vælge kunder efter, så kan I nøjes med at brainstorme over disse.
Eksempel:
Niche
Hvilke nicher findes der I markedet? Hvilke kundegrupper – gerne snævre – har så specifikke behov, at de ikke er tilfredse med de brede løsninger på markedet?
Som tøj- eller skobutik eller som fx frisør kan man måske specialisere sig i en bestemt subkultur og dens tøj- og hårmode.
Vækst (og Betalingsevne)
Hvilke befolkningsgrupper eller brancher er i vækst og vil være det i fremtiden?
Jeg har arbejdet med værktøjsfabrikker, der fokuserer på støbeværktøj til medicinalindustrien, da denne forventes at være i vækst i lang tid fremover.
Dertil kommer, at medicinalindustrien også tjener godt og har god BETALINGSEVNE.