Topmenu

Nyt marked eller kundesegment

“Ved du hvad de putter på fritterne i Amsterdam i stedet for ketchup? Mayonnaise! De drukner dem sgu i det lort”, fortæller Vincent Vega sin kollega Jules Winnfield i filmen Pulp Fiction. Lancering af dit produkt eller din virksomhed i nye lande, til nye brancher, til andre aldersgrupper eller måske til nye anvendelser går nogle gange relativt smertefrit, men kræver andre gange en tilpasning af produktet og forretningsmodellen.

Som udgangspunkt bør du overveje især

  • Kunder – består kunderne på det nye marked af den samme type kunder som de kendte markeder, eller skal du igennem en ny segmentering?
  • Kundeværdi – har kunderne på det nye marked de samme problemer og behov?
  • Kanaler – kan du bruge de samme kanaler, eller vil det være mere effektivt at bruge nye kanaler?
  • Kunderelation – hvordan finder kunderne på det nye marked informaiton om dig, og hvad skal der til for at få dem til at købe, og hvordan fastholder man dem?
  • Positionering – er konkurrencesituationen anderledes på det nye marked? Hvem og hvad skal du positionere produktet og virksomheden op imod? Kan din positionering på det nuværende marked bruges på det nye marked?
  • Prismodel – får kunderne på det nye marked mere eller mindre ud af dit produkt end de nuværende kunder? Giver det mulighed for andre prismodeller?

Men principielt bør du tænke hele forretningsmodellen igennem, da etablering på nye markeder også kan medføre andre aktiviteter og omkostninger og kræve andre ressourcer, ligesom det kan være relevant at etablere nye partnerskaber.

 

Faktisk er jeg også ofte stødt på denne problemstilling, når jeg har arbejdet med forretningsmodeller til nye virksomheder. Her kan det faktisk ofte være et stort spørgsmål hvilket kundesegment eller marked man skal fokusere på i starten. I sådanne situationer laver vi som regel en forretningsmodel for hvert kundesegment eller marked. Det giver som regel et bedre billede af, hvor det vil være godt at starte.

Powered by WordPress. Designed by WooThemes