Topmenu

Ny situation

Da Dell begyndte at sælge computere på nettet, blev det dyrt for mange af de producenter, der kun var gearet til de traditionelle kanaler, ligesom det blev dyrt for musikbranchen, at kombinationen af digitale musikformater og gode internetforbindelser gjorde det vanskeligt at beskytte rettighederne til musikken.

Verden ændrer sig, og nye vilkår kræver ofte justeringer eller måske radikale ændringer af forretningsmodellen. Fra at tjene penge på fysiske produkter (single- og LP-plader) har musikbranchen nu i højere grad fokus på salg af koncertbilletter og abonnementer på streamningtjenester og meget andet. Og hvor et band tidligere var afhængig af et pladeselskab til at udgive deres musik, kan de i højere grad finansiere musikudgivelser med fx crowdfunding.

Med andre ord: Ændringer i omverdenen åbner muligheder for – eller stiller måske ligefrem krav om – nye forretningsmodeller.

Det kan dreje sig om fx

  • Ændringer hos kunderne – fx ændret økonomi, livsstil, uddannelse, smag etc.
  • Ændringer i branchen – fx nye konkurrenter, nye tendenser hos leverandørerne, nye teknologier etc.
  • Ændringer i samfundet generelt – fx politiske beslutninger, økonomiske kriser eller opsving, social udvikling i fx uddannelsesniveau, indkomst og familiemønstre, teknologisk udvikling i form af nye eller mere effektive teknologier.

Brug Business Model Architect til et gennemsyn af din forretningsmodel og få inspiration til, hvordan en ændret forretningsmodel kan åbne nye muligheder.

 

 

Powered by WordPress. Designed by WooThemes